Det hvide bed

I dette bed er der – sikkert ikke overraskende – kun hvide blomster. Desuden forskellige løvplanter, der danner en fin klangbund. Selv om flere af dem ikke gør meget væsen af sig, er de alligevel meget vigtige. Det kan sammenlignes med en buket; her skal også noget staffage til.

Bedet er lige som Det gule bed på den modsatte side af stien langt og smalt, og de fleste planter gentages bedet igennem som en mønsterrapport. Repetition er en af mine grundprincipper, og dette er med til at give et naturligt udtryk. I gængse staudebede ser man ofte store enkeltstående grupper. Det er den klassiske metode.

Rosenbuerne for enden af bedet er forbundne og anbragt således, at stien rammer midt imellem to af buerne. Designet blev jeg inspireret til i en engelsk have, hvor jeg bad om lov til at måle op. Det fik jeg, og da jeg ikke havde nogen målestok, brugte jeg mine strakte fingre. Det fungerede fint.

For enden af stien står en urne på en lille søjle, og det samme er tilfældet i stiens modsatte ende, der vender ned mod vejen.

Claus Dalbys haveklub

Som medlem af min haveklub har du mulighed for at besøge min have en gang om året. Du modtager desuden månedlige inspirationsvideoer og får adgang til over 200 videoer på hjemmesiden. Endelig bliver du inviteret til foredrag og får rabat på mine bøger.

GÅ TIL HAVEKLUBBEN